Online booking

Morgenmad

Hvorfor ikke gøre jeres ophold endnu nemmere og lade os stå for morgenmaden? Vores morgenbuffet består af at bredt udvalg af lokale og økologiske morgenmadsprodukter. 

Vores morgenbrød, rugbrød og knækbrød er hjemmelavet og friskbagt med danske råvarer. Vores mejeriprodukter er overvejdende økologiske og marmeladerne hjemmelavet. 

På buffeten finder du et udvalg af oste, skåret pålæg, smørpålæg, honning, friske grøntsager, frisk frugt samt pålægschokolade. 

Udover dette, vil der være vand, 2 slags juice, mælk, forskellige ymer og yoghurt produkter, the, kaffe og økologiske blødkogte æg.    

Morgenmadsbuffet serveres fra kl. 7:30 til 9:00 i hverdagene og fra kl. 8:00 til 9:30 i weekenden. Den koster 69 kr. for voksne og 34 kr. for børn under 12 år. Børn under 2 år er gratis.
 

Madpakkeservice (smør selv)
Madpakker med frugt og drik kan smøres ved morgenmadsbuffeten og koster 45 kr. pr. person. Det er en forudsætning for at kunne bestille madpakker at man har tilkøbt morgenmad allerede. Madpakker skal bestilles senest dagen før.

Fuld pension kun til grupper
Morgenmad er obligatorisk for grupper og lejrskoler (min. 20 personer) og indgår i gruppeprisen. 

Gæstekøkken
Vores selvbetjeningskøkken er forbeholdt de af vores gæster, der foretrækker at tilberede deres egne måltider. Her er køleskab, komfur, mikrobølgeovn og diverse køkkenredskaber til rådighed. Måltiderne skal spises i spiseområdet, der er tilknyttet gæstekøkkenet.

Gæstekøkkenet er forbeholdt enkeltrejsende og familier og kan derfor ikke anvendes af grupper/lejrskoler.